Drømmer Trump om at blive den nye Alexander den Store?

For nyligt læste jeg bogen “The First Clash “ af den amerikanske forfatter Jim Lacey.

Bogen bygger på Samuel P. Huntingtons teorier i The Clashes of Civilisations om, at en kommende verdenskrig ikke vil skyldes geopolitiske forhold men et sammenstød mellem civilisationer og kulturer.

The First Clash er en militærhistorisk analyse af det berømte slag ved Marathon i 490 f.Kr., hvor bystaten Athen og deres allierede i Hellas (det antikke Grækenland) besejrede en overvældende invasionsstyrke fra Persien (det nuværende Iran).

Lacey argumenterer for, at dette ikke blot var et enkeltstående militært sammenstød, men det første slag i Perserkrigene – de krige, der var med til at redde den demokratiske vestlige civilisation fra at blive kvalt i sin vugge af det autoritære persiske Imperium.

Samlede græske styrker besejrede perserne i Slaget ved Salamis i 479 og det, vi kalder den europæiske kulturs vugge og et spædt demokrati udviklede sig op igennem det 5. århundrede.

Alexander den Store blev født i Makedonien i 356 f.Kr (Det fjerde århundrede f.Kr.) Hans far Phillip d. anden var i færd med at ekspandere og gøre Hellas til et storrige. Da Phillip blev dræbt, overtog den kun 20 år gamle Alexander tronen og gik i gang med et hævntogt mod Persien med den begrundelse, at perserne stod bag snigmordet på hans far.

Ca. 5 år senere indtraf Slaget ved Gaugamela som blev det endelige opgør mellem grækerne og perserne. Den persiske kong Dareios havde samlet et hidtil uset antal styrker i forsøget på at standse den græske hær.

Alexander indså, at han ikke kunne vinde en langvarig udmattelseskrig mod perserne. Han benyttede en genial taktik, hvor han lod sine fodfolk marchere i en skrå vinkel mod perserne. Da perserne sendte kavaleri ud for at forhindre omringning, opstod der et hul i deres frontlinje, og Alexanders kavaleri kunne med deres op til 4.25 m lange kamplanser (xysta) trænge igennem og derefter besejre perserne.

Alexander den Stores sejr over perserne var også en sejr for jøderne.

I følge ”Esthers bog” i Den jødiske Bibel (Tanakh) havde den persiske konge Ahasverus en nærtstående rådgiver ved navn Haman. Haman følte sig hævet over befolkningen og forventede, at alle bøjede sig for ham. Han bliver derfor rasende, da en perser ved navn Mordecai nægter at bøje sig, fordi Mordecai som jøde ikke vil bøje sig for nogen.

Haman beslutter sig derfor for at udrydde alle jøder i Persien. Han kaster lod (pur – på hebraisk – deraf navnet Purim) for at bestemme datoen for folkemordet.

Kong Ahasverus gav sin tilladelse til planen uden at vide, at en af hans hustruer, Ester, var jøde. Efter en række dramatiske begivenheder (typisk for fiktion) – afslører Ester til en banket, at hun er jøde, og at Haman planlægger at udrydde hendes folk.

Ahasaverus bliver rasende på Haman, som bliver hængt i den selvsamme galge, som han havde ladet bygge til Mordecai. Jøderne blev derfor frelste, og denne dato, som efter vores kalender falder i februar eller marts, gøres til en fest- og glædesdag.

Alexander den Stores sejr over perserne ved Gaugamela i 331 f.kr. kom et år efter at han belejret og besat Gaza, som var en central handels- og havneby i Middelhavet.

Efter Gazas fald og drabet på Gazas leder marcherede Alexander mod Egypten.

Egypterne hadede perserne, fordi Persien ikke betragtede Egypten som andet end et spisekammer. De bød Alexander velkommen som deres konge og satte ham på faraoernes trone. Han beordrede derefter opførelsen af byen Alexandria.

Alexander den Stores sejr over Perserriget i 331 f.kr. blev afgørende for verdenshistorien, og betragtes som afslutningen på den gamle konflikt mellem Vesten og Perserriget.

Alexander kunne derefter udråbe sig selv til konge over et rige, der strakte sig fra Grækenland og Egypten til Indien.

Det er en del af disse områder, som Donald Trump forsøger at få kontrol over for at udnytte deres resurser.

 USA – Perserne

Selvom præsident Trump og Alexander den Store er adskilt af over 2.300 år, kan der drages paralleller mellem deres persiske felttog.

Begge ledere har indledt en brutal krig mod en gammel autoritær persisk magt baseret på en ide om, at de er mere civiliserede og demokratiske. Deres strategier og mål er forskellige: Alexander og hans styrker søgte at overtage og udvide et imperium, mens Trump sigter mod at nedbryde regimet og overtage imperiets olieressourcer og undgå en udmattelseskrig og langvarig besættelse.

Præsident Trumps tilgang er at bruge overvældende magt for at tvinge en amerikansk trumpistisk dominans ned over de lande, der tidligere var besat og domineret af Alexanders magt. Persien og alle de nuværende arabiske lande.

Israel – Perserne

Palæstina var blandt de regioner, som Alexander besatte for 2.300 år siden, og Israel har nu besat Palæstina i over 70 år.

Netanyahu henviser til oldtidens fjendskab mellem Iran og jøderne.

”Mine brødre og søstre, om to dage fejrer vi Purim. For 2.500 år siden, i oldtidens Persien, rejste en fjende sig mod os med præcis det samme mål: at udslette vores folk fuldstændigt” sagde Natanyahu d 28. feb. 2026, 2 timer efter at USA begyndte sin krig mod Iran.

Netanyahus tale fra 28. februar er et klart eksempel på, hvordan han bruger Purim-fortællingen til at skabe en fortælling om, at Israel står midt i et moderne Purim-mirakel, hvor Gud, amerikanerne og historien er på deres side i kampen mod Iran.

”Alexander besejrede perserne og erobrede Judæa. Han behandlede jødedommen og jødiske vismænd med stor respekt”, skriver Eduard Shyfrin, næstformand for World Jewish Congress d. 12. oktober 2025

Donald Trump betragtes derfor i Israel som en ny Alexander den Store, der kan besejre perserne, og sikre Israels jøder mod den nye persiske trussel fra øst.

”Præsident Trump er vor tids Alexander den Store. Ligesom Alexander frelste jøderne, er præsident Trump Israels frelser.  Alexander er det eneste navn af ikke-jødisk oprindelse, som jøderne har accepteret”, skriver Eduard Shyfrin.

Alexander og Trump

Der kan være flere ligheder mellem Alexander og Trump,

Både Alexander og Trump har en umættelig ambition om at dominere og udvide deres territorier.

Alexander invaderede Lilleasien, Egypten, Persien og nåede helt til Indien. Han ville nå “verdens ende” og herske over hele den civiliserede verden

Selvom Trump ikke har invaderet lande og territorier militært, afspejler hans “America First”- og “Make America Great Again”-politik en ambition om at udvide USA’s territorier og økonomiske indflydelse. Han søgte at købe Grønland, kidnappede Venezuelas præsident, indfører told på sine nærmeste allierede og genforhandler handelsaftaler udelukkende til Amerikas fordel.

Begge synes at lide af megalomani og en manisk fokus på personligt eftermæle.  Alexander grundlagde mere end 20 byer i sit navn (Alexandria i Egypten og mange Alexandriaer i Centralasien). Han lod sig portrættere på mønter.

Trump har sat sit navn på tårne, skyskrabere og feriesteder. Og lige nu taler man i USA om at Trumps portræt og underskrift skal være på den amerikanske dollar.

Der er en far for at, at drømmen om, at Trump skal få et eftermæle som vor tids Alexander den Store, kan gå i opfyldelse, før hans nuværende præsidentembede udløber i 2029.