Foto: da.wikipedia.org/wiki/Hulelignelsen
Ifølge den græske filosof Platon lever de fleste mennesker deres liv som fanger i en hule, hvor de kun ser skygger af virkeligheden og tror, at disse skygger er alt, der eksisterer.
I Platons filosofiske værk Staten bog VII, skildres en hule; et mørkt og lukket sted, hvor en gruppe mennesker lever fra fødslen, lænket til deres pladser, så de ikke kan bevæge sig. Hulen er hele deres verden, og de har ingen anelse om, at der findes noget uden for hulen.
Foran deres øjne er der en klippevæg, og bag dem er der et bål. Mellem bålet og fangerne er der en mur, og bag den bærer nogle mennesker figurer af forskellige dyr, planter osv. På væggen danner figurerne skygger, som fangerne er intenst optaget af.
Fangerne observerer kun disse reflekterede skygger og tror, at disse skygger er den eneste virkelighed, der eksisterer.
Der er mange mulige læsninger og fortolkninger af Platons hulebillede, og her vil jeg fokusere på effekten af skyggebillederne.
En af fangerne kommer ud af hulen, og efter hans øjne har omstillet sig fra mørket til lyset, ser han solen og livet uden for hulen. Han indser, at de skygger, som han og hans medfanger har betragtet hele deres liv, bare var projektioner og skygger af figurer og ikke sandheden. Fangen vender derefter tilbage til hulen for at forklare den sandhed han har opdaget for sine tidligere medfanger.
Hans tidligere venner og naboer håner ham og synes, at han har mistet forstanden. De afviser ham blankt på grund af hans mærkelige ideer. Hvis han ikke holder op med at ytre sig og fortrækker vil de gå så vidt som til at dræbe ham.
Danmark i Platons hule
Platons hule er lige så relevant som nogensinde – ikke mindst i dansk politik.
I Folketinget ser vi ofte, hvordan politikere og partier kæmper for at forme virkeligheden efter deres egne narrativer.
Danskerne får politikernes egne designede billeder og narrativer serveret, som er politisk manipulerede versioner af virkeligheden, og debatten om disse fortællinger handler ofte mere om symbolpolitik end om substans.
Skyggerne på hulevæggen – i form af politiske narrativer om indenrigs- og udenrigsproblematikker– bliver betragtet som den sande og gode virkelighed.
Der bliver derefter vedtaget lovgivninger baseret på disse narrativer, mens de egentlige årsager til samfundets og verdens udfordringer forbliver uden for hulen – ukendte og hemmeligholdt for fangerne.
Den senere tid har vi været vidne til flere eksempler på denne hule-bevogtning.
Én af fangerne (eller snarere over 50.000 af slagsen) har været ude af hulen og kommer tilbage til hulen med den ide, at fangerne i hulen skal stoppe for våbensalg til Israel. Denne ide bliver nedstemt med overvældende flertal i hulen.
For at forhindre lignende ideer, vedtager Hulens vogter (Folketingets præsidium), at man i folkeskolerne ikke må tænke kritisk og frit og tage emner som Palæstina op i skolevalget. Vores unge må ikke tænke frit i skolen og kritisk udfolde den ytringsfrihed, som man bryster sig af i Danmark. Ytringsfriheden skal kun foregå indenfor rammerne af skyggerne på hulevæggen.
Hvis der ankommer én ude fra, som lufter den ide, at Hamas er en palæstinensisk befrielsesbevægelse, trækker hulens vogter deres sabler i form af anklager om antisemitisme og truer sådanne tanker. Personen bør udvises af Danmark, fordi idéen ikke passer ind i skyggebillederne, der jo klart udsiger, at Hamas er en terrororganisation, og at krigen mellem Israel og Palæstina startede d. 7. oktober 2023 og ikke i midten af maj 1948.
På hulens vægge vises Rusland som en farlig bjørn, der forbereder sig på at angribe fangerne. Og vogteren siger til forsvarschefen, at man skal opruste og købe våben. Køb, køb, køb!
Dette sker, på trods af, at vi ikke har været vidende om, at den russiske bjørn har rettet en direkte trussel mod de danske fanger i hulen.
Platons politiske hule
At forblive i sin manipulerede skyggeverden i hulens bevogtede rum kan føre til at man vælger politikere uden kritisk evaluering af deres politiske programmer og vedtagelse af love, der ikke er baseret på fakta, men er baseret på propaganda og populistisk retorik. Faren ved at blive i hulen er, at individer kan miste deres evne til at tænke selvstændigt og træffe informerede beslutninger, hvilket gør dem sårbare over for manipulation og kontrol.
Frihed
Frihed fra hulen kræver jagt på sand viden, søgen efter forskellige informationskilder, udvikling af kritisk tænkning og evnen til at udfordre den herskende diskurs.
Måske er det på tide, at vi stiller os selv det samme spørgsmål som Platon så fint tager op i sit hulebillede: Hvordan får vi folk til at forstå, at de befinder sig i en hule og tror på skyggebilleder? Hvordan kan vi komme ud af hulen og opnå en dybere forståelse af virkeligheden?
Indtil vi indser at vi bare ser på skyggebilleder, forbliver vi fanger i Platons hule – med Folketinget og medierne som dens moderne vogtere.
