Osama Al-Habahbeh
DEBAT
- maj 2002
Information
Sammenstød
I begyndelsen af maj måned besøgte jeg Jordan, og der mødtes jeg med min ungdomsven Albert, som jeg delte lejlighed med, da jeg studerede. Ham havde jeg ikke set i mange år, så derfor brugte vi de få timer sammen på at tale om gamle minder og på at ”ordne verdenssituationen”, specielt i Mellemøsten.
Albert tilhører det kristne mindretal i Jordan. Jeg spurgte ham lidt ud om de aktuelle forhold mellem kristne og muslimer i Jordan, om han oplever spændinger? Hans svar var enkelt: »For 30 år siden vidste man ikke, om ens nabo var kristen eller muslim, shia- eller sunnimuslim. Vores forhold var meget bedre dengang – uden spændinger og ikke i verdens fokus – indtil Vesten begyndte at tale om at forsvare os kristne mod ”den islamiske trussel” eller ”terror”. Nu er man klar over om ens nabo er muslim eller kristen, shia eller sunni. Ikke desto mindre er flertallet af patienterne i min tandlægeklinik muslimer, selv om jeg bor i en by, hvor næsten halvdelen af indbyggerne er kristne.«
Jeg kunne ikke andet end at tilslutte mig hans betragtninger. Da vi var under uddannelse og boede i samme lejlighed, var religionen aldrig til diskussion. Hverken han eller jeg var religiøse. Vi var ikke en muslim (mig) og en kristen (Albert). Vi var bare to venner og studerende. Vi deler kulturelle og sociale værdier, som er baseret på den islamiske (eller middelhavs-) kultur, vi er opvokset under. Når vi mødes, hilser Albert på mig med Assalamu Allaykum : en islamisk hilsen, som er blevet til en traditionel hilsen og bruges af både kristne og muslimer.
Pittelkow og Verden
På vej hjem til Danmark tænkte jeg meget over Alberts enkle analyse af religions- og kulturmødet i verden, eller man burde måske snarere kalde det det kunstige/ tvungne kultursammenstød.
Da jeg kom tilbage til Danmark blev jeg præsenteret for en bog med titlen: Efter 11 September – Vesten og Islam af Ralf Pittelkow. Titlen er en stor mundfuld og faretruende i sig selv: Hvordan kan et geografisk begreb, Vesten, forbindes med et religiøst begreb, Islam?
Jo, man mener, at Vesten er synonom med kristendom. Men hvad har episoden den 11. september så med Danmark at gøre? Er det et tvungent udsagn som Bushs udtalelse efter 11. september: »Enten er I med os eller imod os?« Eller er det en hentydning til Bushs korstog mod terror (læs Islam), eller henviser titlen til den islamiske ”terrortrussel” i Danmark? Eller giver bogen måske en opskrift på, hvordan Islam kan fordanskes?
I sin bog skriver Pittelkow også om Tariq Ramadans bog To Be a European Muslim (uddraget om Ramadan bragt som lørdagskronik i Information den 4. maj, red.). Han bruger Ramadans bog til at bevise rigtigheden af Samuel Huntingtons teori om Civilisationernes Sammenstød efter Berlinmurens fald. Pittelkow kunne have lånt titlen fra Huntington og kaldt sin bog Civilisationernes Sammenstød efter 11. september, da de to bøger har det til fælles, at de betragter Islam som det altoverskyggende problem i verden i dag.
Det er rigtigt at 11. september har ændret historiens kurs, men i hvilken retning? Er det en genoptagelse af korstogene i en ny forklædning som forkæmper for frihed og anti-terrorisme? Forkæmper for en oplysningstid for ”de andre”?
Det er rigtigt, når Pittelkow skriver, at Islam mere end andre religioner har brug for en moderne fortolkning – dét som han ynder at kalde for oplysningstid.
Men det er en oplysningstid, der bør opstå fra muslimernes egne kredse som f.eks. Ramadan, og ikke fra korsriddere som Bush og
Pittelkow. Det skal være en oplysningstid, hvor begge parter er fælles om at definerer fælles arv, og ikke som Pittelkow mener, at danskerne må finde sammen med indvandrerne og fastholde arven fra oplysningstiden (læs den vestlige oplysningstid).
Kristne arabere i Danmark har ofte en arabisk muslimsk omgangskreds. Er de også omfattet af manglen på oplysningstid? Eller af det generelle ekskluderingsmønster i det danske samfund?
Opløsningsbehov
Hvad der er brug for, er hovedsageligt en opløsningstid: En opløsning af de politiske håndjern, som arabere og muslimer fik på efter Europas oplysningstid.
Befolkningerne i Mellemøsten – hvor jeg er født – hungrer efter en oplysningstid. Efter en modernisering. Hvis de blot kunne få lov for de marionetter, Vesten har indsat til at lede deres befolkninger!
Men Pittelkows og ligesindedes uvidenhed om befolkningernes psyke i Mellemøsten skader mulighederne for forsoning. Dermed styrkes muslimernes afvisning af Vestens planer og direktiver om modernisering og oplysningstid. Dette er faktisk hovedfaktoren bag fundamentalismen i den islamiske verden!
Under muslimernes oplysningstid i det syvende århundrede blev det kristne, mørke, middelalderlige Europa ikke påtvunget den islamiske oplysningstid. Europæerne blev selv senere inspireret af den islamiske oplysningstid, og foretog selv flere skridt mod en modernisering, uden tvang fra den magtfulde og dominerende islamiske kultur.
Men hvad er det for en oplysningstid, Pittelkow ønsker for muslimerne i de islamiske lande og i Europa? Er det som den nuværende oplysningstid, hvor Le Pen og Kjærsgaard er stuerene, og hvor race-, kultur- og religionsdiskrimination er et tilladt demokratisk politisk middel i ytringsfrihedens tjeneste? Er oplysningstid lig med den højreekstremistiske tid i Europa? Er det fætrene Krarup og Langballes tid i Danmark?
Så vil jeg og andre muslimer helst være fri.
Jøderne har formået at integrere sig i det danske samfund og samtidigt bibeholde deres strenge religiøse regler og værdier. Derfor kan en muslim selvfølgelig også gøre det, hvis han/ hun vil, og hvis samfundet ikke blander sig i denne proces og kræver en oplysningstid, man aldrig har krævet af andre religioner.
