De vestlige lande, ledet af USA, har siden menneskerettighedserklæringen blev vedtaget i 1948 og særligt markant under den kolde krig, hvor verden var opdelt i to modstridende lejre, hævdet at være den eneste forsvarer af værdierne frihed, retfærdighed, lighed, respekt for menneskerettigheder og de internationale love og konventioner.
Da Sovjetunionen kollapsede i begyndelsen af halvfemserne, benyttede Vesten denne historiske begivenhed som bevis på det liberale værdisystems overlegenhed. Dette værdisystem tog Vesten monopol på og opfordrede hele det internationale samfund til at adoptere disse værdier og arbejde for at omsætte dem i praksis.
Vestens faktiske adfærd efter den kolde krig viser dog en stor kløft mellem ord og handling, som man søger at skjule ved en skræmmende censur af anderledes-tænkende regimer, organisationer og enkeltindivider.
Biden-administrationen hævder kontinuerligt at søge en fredelig løsning på det palæstinensiske spørgsmål, men dens faktiske adfærd viser et andet billede; fire gange har de nedlagt veto i Sikkerhedsrådet!
Eksemplerne på denne påstand er talrige, hvoraf den første skelsættende begivenhed måske var USA’s tidligere præsident Bush Jr.’s beslutning om at invadere Irak i 2003 og besætte landet – med dansk deltagelse – uden om FN og uden anden begrundelse end deres påstand om masseødelæggelsesvåben, hvilket allerede inden angrebet startede var blevet afsløret som en løgn af den svenske våbeninspektør Hans Blix. Invasionen blev med andre ord iværksat efter en systematisk amerikansk kampagne af løgne og bagvaskelse.
Seneste eksempel
Vestens holdning til internationale konventioner – og til stadighed med USA som primus motor -skriger os nu igen i øjnene qua deres holdninger til Israels folkemorderiske fremfærd mod det palæstinensiske folk gennem de seneste ni måneder.
Da den palæstinensiske befrielsesbevægelse Hamas indledte sit angreb på Israel den 7. oktober 2023, adopterede Biden-administrationen blindt en israelsk fortælling, der hævdede, at Hamas havde halshugget nyfødte babyer, systematisk voldtaget kvinder og begået mange andre forbrydelser, der kun kunne begås af en “terrorgruppe” blottet for samvittighed og menneskelige værdier.
Selvom det senere viste sig at være en opdigtet fortælling, havde Israel desperat brug for den til at retfærdiggøre Operation Iron Swords, hvormed det reagerede på Hamas’ angreb med en blodrus af overgreb mod palæstinenserne. USA og dets vestlige allierede – bl.a. Danmark – havde også hårdt brug for disse løgne for at retfærdiggøre deres støtte til dette folkedrab, som de forvanskede til at være “en udøvelse af Israels ret til at forsvare sig selv,” og ligeledes til at retfærdiggøre deres beslutning om at åbne amerikanske pengekasser og våbenlagre for Israel.
Danmark fortsatte i samme dur med at fremføre sloganet “Israels ret til at forsvare sig selv” og med at forsyne Israel med krigsudstyr, som bruges til at dræbe palæstinensere i Gaza.
Denne vestlige og amerikanske holdning var ikke baseret på nogen moralsk eller juridisk begrundelse. Vesten og USA er udmærket klar over, at Hamas først og fremmest, uanset ideologiske overvejelser, er en social og politisk bevægelse, der kæmper for befrielsen af deres besatte land. Hamas stillede op til parlamentsvalget i 2006, hvor de vandt tillid hos flertallet af det palæstinensiske folk på både Vestbredden og i Gazastriben.
Legitim befrielseskamp
Det er sandt, at det er også en væbnet bevægelse, men international lov tillader nationale befrielsesbevægelser at bruge alle tilgængelige midler, herunder at gribe til våben mod en besættelsesmagt.
FN’s Generalforsamlings resolution 37/43 (1982) bekræftedes det palæstinensiske folks “og alle folk under udenlandsk og kolonialt herredømme” “umistelige ret” til selvbestemmelse. Også retten til og legitimiteten af “folkenes kamp for befrielse fra kolonial og udenlandsk dominans og fremmed besættelse med alle tilgængelige midler, herunder væbnet kamp”, blev bekræftet.
Vi bør alle forstå, at “7. oktober angrebet” ikke startede i et vakuum, men kom som legitim reaktion på israelske zionistiske angreb, besættelse og dertil hørende provokationer, der har varet i 76 år, herunder konfiskation af jord, ødelæggelse af hjem, beslaglæggelse af ejendom, tvangsforflyttelser af palæstinensere, såkaldte administrative tilbageholdelser (hvilket i praksis vil sige kidnapninger og fængslinger i måneder og år uden nogen rettergang af palæstinensere helt ned til 12 år gamle) under udøvelse af alle former for tortur, samt raceforfølgelse og religiøs forfølgelse med gentagen indtrængning på deres hellige steder, især Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem, som regimet ønsker at rive ned, så de kan finde rester af jødiske tilbedelsessteder i ruinerne.
I denne sammenhæng er det vanskeligt at hævde, at Israels folkemorderiske krig mod det palæstinensiske folk, der har været belejret i Gazastriben i årevis, har noget som helst at gøre med “legitimt selvforsvar.”
Biden-administrationen åbnede ikke blot de amerikanske penge- og våbenkasser for Israel, men skyndte sig samtidig at yde direkte og håndgribelig militær støtte til en “stat”, der har besat andres territorium, idet amerikanske styrker, blandt andet i hangarskibe, blev beordret til straks at tage til Mellemøsten for at være tæt på de besatte palæstinensiske kyster.
Israel er en atomvåbenmagt med en af de stærkeste hære i verden, og har ikke brug for amerikansk militær støtte af denne størrelsesorden over for en lille fraktion i Gaza, der har lidt under israelernes belejring i sytten år, men USA tog dette skridt for at afskrække modstandskræfterne i regionen og forhindre dem i at yde nogen form for militær støtte og bistand til de palæstinensiske modstandsbevægelser og for at gøre det lettere for Israel at bruge alle deres kræfter på at likvidere palæstinenserne i Gaza.
Nogle af disse modstandskræfter, houthierne i Yemen, valgte ikke at se passivt til over for det folkedrab, som det palæstinensiske folk er udsat for, og besluttede at yde militær støtte til de palæstinensiske modstandsgrupper ved at angribe skibe, der sejler til Israel.
USA – med dansk flådestøtte – tøvede ikke med at gå ind i en åben militær konfrontation med Yemens væbnede styrker under påskud af at ville bevare retten til fri sejlads på havene. USA og Danmark deltager nu aktivt i den folkemorderiske krig, der føres mod det palæstinensiske folk.
Jeg vil gerne understrege, at det, Israel har gang i, ikke er en krig mod væbnede styrker, men et omfattende folkedrab på det palæstinensiske folk, hvor de siden krigens begyndelse har afskåret elektricitet, vand og mad til alle indbyggere i Gazastriben og målrettet ødelagt private hjem, skoler, hospitaler og fabrikker.
Hjælpearbejdere, ambulanceførere, læger og journalister er blevet såret og dræbt. Alle aspekter af livet i Gazastriben er blevet kvalt.
Krigen mod international retsorden
Alt dette førte til, at Sydafrika anlagde sag ved Den Internationale Domstol og beskyldte Israel for at begå folkedrab mod det palæstinensiske folk. De bad om, at der blev truffet forholdsregler for at standse sådanne handlinger. USA tøvede ikke med at fremture, at Israel udkæmper en legitim krig “i selvforsvar”, og fremførte endvidere, at Den Internationale Domstol ikke er kompetent til at behandle en sag vedrørende opretholdelsen af international fred og sikkerhed, fordi Sikkerhedsrådet er det eneste, der er kompetent til at behandle denne type sager.
Her fremførte de argumenter, som står i diametral modsætning til dem, de fremførte, da de foran den selvsamme domstol anklagede Rusland for at begå folkedrab under krigen i Ukraine.
USA nøjedes ikke med blot at tage afstand fra Den Internationale Straffedomstol, de fremførte simpelthen deciderede trusler mod domstolen.
12 amerikanske republikanske senatorer har truet Den Internationale Straffedomstol (ICC) med sanktioner, hvis domstolen går videre med en arrestordre mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu eller andre israelske ledere. ICC overvejer en arrestordre på Netanyahu.
“Gå efter Israel, og vi vil gå efter jer,” skrev senatorerne i et brev i slutningen af maj måned, hvor de truede domstolen med at “sanktionere jeres ansatte og medarbejdere og udelukke jer og jeres familier fra USA.”
Så sent som sidste år bifaldt medlemmer af den amerikanske kongres og præsident Joe Biden i forbindelse med Rusland/Ukraine krigen, at ICC udstedte en arrestordre på den russiske præsident Vladimir Putin for krigsforbrydelser.
Den republikanske senator Lindsey Graham kaldte anklagen “et kæmpe skridt i den rigtige retning for det internationale samfund”, mens Biden sagde, at arrestordren på Putin var “berettiget”.
Når det handler om Palæstina og Israel, hævder Biden-administrationen, at den arbejder flittigt på, at der indgås en våbenhvile for at udveksle fanger, og at den humanitære bistand til beboerne i Gazastriben øges. Man søger ligeledes en politisk udvej, der kan genoplive “tostatsløsningen”. Alle Biden-administrationens handlinger på jorden peger dog i den modsatte retning; dens virkelige mål er at give Israel al den tid, de har brug for til at nå deres mål i udslettelsen af Gaza.
Israels påståede formål var at ødelægge Hamas. Det har de ikke formået. Til gengæld er det lykkedes dem at smadre hele Gazastriben og gøre den ubeboelig og at begå voldelige overgreb, som har resulteret i at hundrede og halvtreds tusinde mennesker er såret, savnet eller dræbt.
USA lancerede angiveligt “flydedok-initiativet” for at øge mængden af humanitær bistand til Gaza, men visse kredse ser det som et mistænkeligt initiativ og hævder, at hvis USA havde haft gode intentioner, ville de have lagt pres på Israel for at åbne landovergange, som ville være den hurtigste måde at pumpe nok hjælp ind i Gaza til at lindre den hungersnød, de nu lider under.
Biden-administrationen hævder kontinuerligt at søge en fredelig løsning på det palæstinensiske spørgsmål, men dens faktiske adfærd viser et andet billede; fire gange har de nedlagt veto i Sikkerhedsrådet! Tre gange for at forhindre en våbenhvile og en fjerde gang for at forhindre Palæstina i at blive optaget i FN.
Hvad angår FN’s Generalforsamling stemte et overvældende flertal i oktober 2023 for at opfordre til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile mellem Israel og Hamas.
120 lande stemte for resolutionen. 14 stemte imod – herunder Israel og USA – mens Danmark og 45 andre lande undlod at stemme.
Krigen mod folkelige anti-israelske bølger i vesten
I sin udgave den 24. juni 2024 offentliggjorde den britiske avis The Guardian en leder med titlen: “Israelske dokumenter viser en udvidet israelsk indsats for at forme den amerikanske fortælling om Gaza.”
Mens jeg læste denne artikel blev det klart for mig, at den israelske krig mod palæstinenserne ikke er begrænset til en udradering af Palæstina fra landkortet (fremvist af Netanyahu på møder i FN) eller krigsforbrydelserne i Gaza, men at der også udkæmpes en bevidst og systematisk kamp for at hindre palæstinenserne i at få sympati fra de globale, empatiske pro-palæstinensiske demonstrationer
I november 2023 få uger efter starten på krigen mod Gaza, blev Amichi Shekli, diasporaminister i den israelske regering, inviteret til at diskutere, hvad der kunne gøres for at dæmme op for antikrigsdemonstrationer fra unge amerikanere, især på de højt-rangerede universiteter.
Siden da har zionistiske organisationer og foreninger iværksat aktiviteter, der har til formål at vende den offentlige mening, hovedsageligt i USA og Europa, fra sympati for ofrene for folkemordet i Gaza til medlidenhed og støtte til det zionistiske Israel.
Disse organisationer offentliggør såkaldt forskning og fake news og bruger alle midler (afpresning og køb af meningsdannere) for at overbevise politikere, mediefolk og universitetsrektorer om at disse protester mod Israel udelukkende er et produkt af antisemitisme og ikke har noget at gøre med, hvad der foregår i Palæstina.
De har succes med at ændre på lovgivning, som omdefinerer begrebet “antisemitisme” til at omfatte enhver kritik af Den israelske stat, samtidig med at de udøver aktiviteter, der viser støtte til alt, hvad Israel gør. De har formået at få organisationer og ledere af studerende, professorer og bevægelser, herunder Black Empowerment Council i USA, til at udtrykke solidaritet med Israel. En af disse organisationer har været i stand til at etablere et officielt partnerskab med TikTok og Meta for at manipulere i sociale platforme og i indholdsredigering.
Blandt deres værker er opfordringen til Meta om at fjerne det populære slogan: “From the river to the sea, Palestine will be free.”
Det strategiske fokus drejede sig om at få lande til at vedtage International Holocaust Remembrance Alliance‘s definition på antisemitisme, hvor kritik af Israel sidestilles med antisemitisme eller endda antijødedom. Denne definition har til formål at censurere muligheden for at kritisere den israelske regerings folkedrab og gør begrebet “antisemitisme” til et afpresningsredskab til at ramme og straffe enhver, der kritiserer den israelske regering.
Man er allerede begyndt at ændre love i en del amerikanske stater, universiteter og endda i den amerikanske kongres. De nye love bemyndiger de amerikanske myndigheder til at tilbageholde finansiering fra universiteter og institutioner, der er kritiske over for Israel.
Amerikansk / israelsk plagieret dansk lov
Den 25. juni vedtog samtlige partier i Folketinget på nær Alternativet et lovforslag, der skal bekæmpe antisemitisme i Danmark.
I lovforslaget nævnes netop kritik af Israel som en form for antisemitisme, her beskrives den “nye antisemitisme”, som tilsyneladende består af “foragt for Israel”.
Den status som moralsk fyrtårn, som Danmark og resten af Vesten har ført sig frem med gennem årtier, og som jeg har været stolt af at være en del af, er nu fuldstændig braset sammen og ligger som Gazas ruiner.
Vestens status som menneskerettighedernes vogter er definitivt faldet fra hinanden i Gaza, fordi man til stadighed vender det blinde øje til drabet på det palæstinensiske folk og finder alle mulige besynderlige begrundelser for fortsat at støtte Israel og yde våben – som også Danmark gør.
Vestens opbakning til FN og verdensmålene klinger hult og falsk, når vi ser deres støtte til Israel.
Hvordan passer ”afskaf fattigdom”, ”stop sult” og fremme af ”sundhed og trivsel” og ”kvalitetsuddannelse” med Israels udsultning af Gazas borgere og bombning af private hjem, hospitaler og skoler?
Eller hvad med ”fred, retfærdighed og stærke institutioner”?
