Krigsfanger eller Gidsler: To ord viser afsenderens holdning til Palæstina og Israel

Foto: Al Hadath

Af Osama AL-Habahbeh

I den igangværende krig mellem Palæstina og Israel er der en del fortællinger om de mange israelere, som Hamas har tilfangetaget i krigen.

Og her er det påfaldende, hvordan den danske presse italesætter disse ulykkelige hændelser. Er der tale om gidsler eller krigsfanger?

For, når jeg følger med i de fyldte spalter i de danske medier og de mange TV-reportager, som danske journalister sender fra Israel, fortælles der om de talrige personer, som Hamas har taget som gidsler.

Ifølge både Den danske Ordbog og Wikipedia defineres et gidsel som en person, der holdes i fangenskab af en anden kriminel person eller gruppe med det formål at presse nogen til at opfylde bestemte krav.

Et klassisk eksempel på dette er situationer som bankrøverier, hvor kriminelle gerningsmænd tager bankpersonale og kunder som gidsler for at sikre deres flugt.

En krigsfange derimod er en person, der af en af de stridende parter er blevet tilfangetaget under en væbnet konflikt eller krigssituation.

Negative eller positive konnotationer

De ord, vi vælger at bruge, har stor indvirkning på vores opfattelse af situationen. Udtrykket “gidsel” forbindes med kidnapninger og kriminelle handlinger som bankrøverier. Til sammenligning er “krigsfange” ifølge internationale konventioner en beskyttet status, hvor det er de krigsførende parter, der tager krigsfanger. Disse fanger skal ifølge konventionerne behandles humant. Betegnelsen krigsfange er et neutralt udtryk om fangehold i tragiske krigssituationer.

Begge parter i konflikten, Israel og Hamas, har erklæret, at de er i krig. Premierminister Benjamin Netanyahu har udtalt: “Israelske borgere, vi er i krig, ikke i en operation eller i en træfning, men i krig.”

Den politiske leder for Hamas, Ismail Haniyeh, har også fastslået, at målet med operationen “Al-Aqsa Flood”, iværksat af Hamas, er at befri de palæstinensiske områder, de hellige steder og de palæstinensiske fanger i de israelske fængsler.

Så begge krigsførende parter er enige om, at der er tale om en krig, og i krig tager man krigsfanger, ikke gidsler.

Men her i Danmark fortsætter danske medier med at omtale de israelske krigsfanger som Hamas har tilfangetaget som gidsler. Samme danske medier omtaler de palæstinenserne Israel tager til fange som fanger. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan de tilfangetagne personer retligt og etisk skal klassificeres midt i denne tragiske, komplekse og udfordrende konflikt. Diskussionen om hvordan man bør omtale de tilfangetagne, er kun en meget lille del af den bredere debat om retfærdighed og fred i regionen.

Over 2 millioner gidsler/ krigsfanger

Krigen foregår i og omkring ”verdens største friluftsfængsel” Gaza, der er på størrelse med Langeland og har over 2 millioner indbyggere. Disse indbyggere er siden 2006 blevet holdt som krigsfanger/gidsler.

Israel lagde for 17 år siden Gaza under en fuldstændig blokade, som FN betragter som ulovlig.  Israel har d. 9. okt. i år indført yderligere blokader, som indebærer, at alle varer – herunder mad, vand og brændstof – ikke må bringes ind i Gaza. Hermed skal palæstinenserne i Gaza sultes ihjel eller ud.

Dette er et klart brud på internationale krigskonventioner om hvordan man behandler krigsfanger. Det kan sammenlignes med en massakre mod palæstinenserne i Gaza.

For når man tager gidsler eller krigsfanger, skal man ifl. alle krigskonventioner give disse gidsler / fanger mad og vand for at overleve.

Her i Danmark har den danske regering besluttet at stoppe al hjælp til Palæstinas befolkning. Regeringen ser bort fra Israels etniske udrensning af besatte palæstinensiske områder, som denne blokade er et udtryk for.

Denne udfordrende situation rejser spørgsmål om Danmarks rolle og ansvar i at adressere disse komplekse og tragiske begivenheder og understreger behovet for at finde en retfærdig og holdbar løsning på konflikten mellem Palæstina og Israel. Danmark bør ikke vælge side i krigen på bekostning af uskyldige børn og civile i Gaza.

’