I mange lande har konflikten mellem Israel og Hamas givet grobund for hadefulde ytringer og handlinger, der rammer både jødiske og muslimske samfund.
Danmark er ikke immun over for denne bølge af intolerance. Vi er nødt til at erkende, at vores handlinger og holdninger som nation har en direkte indvirkning på det sociale stof, der binder os sammen.
Danmarks faste støtte til Israel i krigen med Den Palæstinensiske Islamiske Modstandsbevægelse (Hamas) risikerer at kaste sin skygge over det danske samfund.
I Danmark oplevede vi natten til den 19. oktober det første tegn på denne skygge over det danske samfund og vreden over Israel.
I en propalæstinensisk demonstration i Odense, blev der brændt flere israelske flag.
Cirka 1.000 mennesker demonstrerede onsdag aften centralt i Odense for at vise deres støtte til det palæstinensiske folk.
Splittelse og hadtale i de europæiske samfund
I disse tider med eskalerende vold i Mellemøsten har en bølge af antisemitisme og islamofobi spredt sig som en steppebrand rundt om i verden.
“I mange lande rundt om i verden har der også været en spredning af antisemitisk og islamofobisk hate speech. Det er på tide, at det internationale samfund står sammen i solidaritet og advokerer for beskyttelse af alle civile, uanset hvor.”
Det sagde talsperson for the FN’s højkommissær for menneskerettigheder Ravina Shamdasani den 13. oktober i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas.
I EU, hvor de fleste regeringer har udtrykt støtte til Israel, har flere antisemitiske episoder fundet sted i Frankrig og Tyskland og andre EU-lande, hvilket tyder på, at Israel-Hamas krigen kan forårsage splittelse i de europæiske samfund.
Udtalelsen fra FN’s højkommissær kommer dagen efter at den franske præsident Emmanuel Macron talte til nationen på tv. Han opfordrer til sammenhold, der forhindrer enhver afsmitning af den israelsk-palæstinensiske konflikt i Frankrig.
“Siden lørdag og terrormassakrerne i Israel har der været over hundrede antisemitiske episoder, hovedsageligt tags og hagekors,” sagde indenrigsminister Gerald Darmanin til France Inter Radio, “Flere er blevet pågrebet med kniv ved indgangen til en skole eller synagoge.”
Frem til den 15. oktober er 24 personer blevet anholdt og regeringen har udstationeret 10.000 politifolk for at beskytte omkring 500 jødiske steder i Frankrig.
Frygten er blevet forstærket, efter at en mand fredag den 13. oktober dræbte en lærer i et knivangreb på en skole i det nordlige Frankrig; en hændelse, der i følge præsident Emmanuel Macron viste “den islamistiske terrors barbari”. Selvom det ikke er blevet bekræftet, at angrebet var antisemitisk, har jødiske ledere i Frankrig og regeringsembedsmænd trukket en linje til konflikten i Israel og de palæstinensiske områder. “Ifølge vores efterretninger er der desværre en forbindelse mellem det, der er sket i Mellemøsten og denne handling,” sagde Darmanin.
Formanden for Europarådet, Charles Michel, sagde den 16. oktober, at krigen “potentielt kan at forværre spændingerne mellem samfund og give næring til ekstremisme” i Europa.
Der gik ikke mange timer efter Michels udmelding om risikoen for terror i Europa, før et terrorangreb ramte Belgien mandag den 16. oktober om aftenen.
En tunesisk mand skød mod en gruppe svenske fodboldfans, der var på vej til en fodboldkamp i Bruxelles mellem Sverige og Belgien. To svenskere blev dræbt, og en tredje såret.
Islamisk Stat har taget ansvaret for mandagens angreb i Bruxelles ifølge gruppens kanal på Telegram tirsdag. Gruppen hævdede, at en af dens krigere udførte angrebet.
Et par dage senere blev en synagoge i Berlin angrebet med molotovcocktail.
To hætteklædte mænd kastede molotovcocktails mod synagogen i det centrale Berlin tidligt onsdag morgen, sagde tysk politi og tilføjede, at de havde anholdt en mand, der råbte antisemitiske slagord, mens de undersøgte sagen.
Den tyske kansler, Olaf Scholz, udtalte: “Angreb på jødiske institutioner og vold på vores gader er uacceptable og vil ikke blive tolereret.”
Gideon Joffe, formand for det jødiske samfund i Berlin, udtrykte bekymring over, at jøder i byen ikke længere føler sig trygge, og han advarede om, at synagoger i Tysklands hovedstad risikerer at blive angrebet igen, 85 år efter Krystalnatten.
Og netop minder om Krystalnatten har været tilstede efter krigen mellem Israel og Hamas, for i løbet af den seneste uge er jøder, der bor i Berlin, vågnet op til et skræmmende syn – Davidsstjerner sprøjtet på hoveddørene til deres boligblokke. Det tyske politi udtaler, at der kun har været tre sådanne hændelser. Men for mange er de et smertefuldt ekko af 1930’erne, hvor nazististerne på samme måde markerede jødiskejede virksomheder og opfordrede folk til at handle andre steder. Graffitien afspejler en stor stigning i trusler rettet mod jøder i Tyskland i kølvandet på Hamas’ angreb den 7. oktober.
Felix Klein, regeringskommissær for jødisk liv i Tyskland, udtaler, at landets jøder var “forfærdede over den antisemitisme, der blev udstillet fra muslimske grupper og organisationer på den yderste venstrefløj. Sådanne inter-etniske spændinger kan blive værre, efterhånden som volden tager til”.
Felix Klein sagde også, at det mest bekymrende var profilen af folkene bag pro-Hamas festligheder. Det var ikke syrere og irakere, der ankom som en del af den store flygtningestrøm i 2015-16, men “familier, der har boet her længe og har tysk pas”.
Israel-Hamas-konfliktens efterdønninger er også nået Italiens jødiske samfund. Offentlige steder er blevet ødelagt af antisemitisk graffiti, herunder hagekors og slogans, der hylder Hamas. Ordene “jødiske mordere – i ovnen” stod på væggene på et hospital i Milano.
Ruth Dureghello, en tidligere præsident for Roms jødiske samfund, frygter, at situationen vil forværres, efterhånden som Israel intensiverer sit militære svar på Hamas’ angreb.
“I begyndelsen var hele verden med Israel – der var ingen måde at være på den anden side,” udtaler hun og tilføjer, at perspektivet “allerede har ændret sig”. Over hele Europa øgede myndighederne sikkerheden ved synagoger, jødiske skoler og andre institutioner.
Måske flere flygtninge
EU’s bekymring gælder ikke kun splittelsen i de europæiske samfund, men også risikoen for en øget flygtningestrøm til EU som følge af krigen.
EU-leder Charles Michel advarede den 16. oktober om, at krigen mellem Israel og Hamas kan skabe en bølge af flygtninge på vej mod Europa, hvilket øger risikoen for at anspore anti-migrantkræfter, uddybe splittelsen og opflamme spændingerne mellem tilhængere af Israel og palæstinenserne.
Det er ikke kun EU, der oplever en stigning i religiøse sammenstød. I Chicago i USA blev en 6-årig amerikansk palæstinensisk muslimsk dreng knivdræbt og hans mor kritisk såret, af en gerningsmand, der i følge politiet angreb dem på grund af krigen mellem Israel og Hamas.
Dette knivdrab fandt sted et par dage efter den amerikanske præsident, Joe Biden, på en pressekonference den 11. oktober påstod, at han havde set billeder af halshuggede israelske børn.
Kort efter måtte Det Hvide Hus’ pressetjeneste dementere, at præsidenten havde været i besiddelse af sådanne billeder.
Oplysningerne var baseret på udsagn fra en talsperson fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor, oplyste Det Hvide Hus til The Washington Post.
Episoderne i EU og USA kan være et forvarsel på hvad der kan forventes i EU-lande, hvor der bor millioner af europæere med arabisk og muslimsk baggrund, der støtter Palæstinas befrielseskamp.
Risici i Danmark
I følge Danmarks Statistik udgør ca. 306.000 danske muslimer 5,3 % af befolkningen. Over 70 procent af muslimerne i Danmark er danske statsborgere.
Når jeg taler med nogle af dem, fortæller de, at de føler sig svigtet af statsminister Mette Frederiksen (S), når hun uforbeholdent støtter Israel. Især når hun, der har kaldt sig børnenes minister, støtter Israels blokade af Gaza, som bevirker, at palæstinensiske børn i Gaza ikke modtager mad, vand og nødhjælp.
Hun har også udskældt en tv-journalist og kaldt hende historieløs, da hun spurgte, om hun vil vise sympati med de palæstinensiske civile, der bliver dræbt, på samme måde som hun lagde blomster ved den israelske ambassade til støtte for israelske civile ofre i krigen.
En sådan retorik fra Mette Frederiksen og andre danske politikere kan øge risikoen for fornyede angreb mod danske jøder og deres institutioner og gentage episoder som de ulykkelige begivenheder ved synagogen i 2015.
Statsministeren bør i stedet opfordre til fred i Mellemøsten og vise sympati til alle civile ofre – både israelere og palæstinensere. Det vil være et skridt på vej mod en fortsat fredelig sameksistens mellem danskere med muslimsk og jødisk baggrund.
Lad os ikke være historieløse men lære af historien og undgå, at vores land bliver et sted, hvor antisemitisme og islamofobi vinder fodfæste. Lad os arbejde sammen som samfund for at fremme tolerance, accept og fred.
Vores fremtid afhænger af det.
