Det er altså ikke antisemitisme at være imod zionisme!

Af Charlotte Keck.

Vi bliver ”i stigende grad fortvivlede over, hvordan antisemitismen har bredt sig i det land, vi kalder hjem”, skriver en gruppe jøder i et debatindlæg i Politiken d.13. januar 2024.

Og så kommer I med eksempler på den antisemitisme I udsættes for. Og det på trods af, at I er danskere.

I skriver, at I siden d. 7. oktober er angste for, om man kan se, at I er jøder. At I i stigende grad føler jer ”klemt fra nærmest alle sider”.
I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at der er også andre danskere, der konstant påmindes om, hvem de er. Muslimske piger og kvinder, som bliver spyttet på, skubbet ned ad trapper og i kantinen på deres arbejde får kastet svinekød hen på deres tallerken. Unge mænd, som fordi de går i hættetrøjer, bliver betragtet som terrorister. Foran deres skole stiller en Lars Theilade sig op svøbt i det israelske flag og afbrænder koranen. Inde på skolen graffittier med ”Fuck Palestine”.

Hvis de udtrykker deres mening om Israel-Palæstina-konflikten, bliver de straks bedt om at fordømme Hamas.

Er det så mærkeligt, at vi danskere der protesterer mod den israelske hærs ekstremt voldelige og destruktive fremfærd i Gaza og på Vestbredden forventer, at danske jøder skal tage afstand fra Israels masseødelæggelser og drab, når vi ser, hvad der forlanges af danske muslimer? Især når I som jøder føler et bånd til Israel.

I skriver nemlig længere nede, at ”netop relationen mellem Israel og jødedom er svær. For mens kritik af Israel er på sin plads, og mange af os også ser med fortvivlelse på besættelsen og krigen, så oplever vi også, at meget israelkritik blot er slet skjult antisemitisme”.

Og så giver I udtryk for, at det er antisemitisme at beskrive Israel som et kolonialt projekt. Jeres begrundelse for at Israel ikke er et kolonialt projekt er, at mange af jer er brune, og at jeres slægtninge er blevet forfulgt i de lande, de kom fra i Europa og Mellemøsten.

Det er svært at se at disse forhold kan være belæg for, at staten Israel ikke er et kolonialt projekt.

I forlængelse af de ubeskrivelige lidelser som jøderne blev udsat for under Anden verdenskrig, besluttede man i FN, at jøderne skulle have et land, hvor de kunne dyrke deres religion og leve i fred. En smuk og empatisk tanke. Det er ideen bag zionismen.

Men det land man gav til jøderne, tilhørte altså nogle andre. De mennesker, som havde beboet det hellige land i flere tusind år. Dem som havde plantet olivenlundene og appelsinplantagerne. Palæstinenserne.

Hver gang palæstinenserne prøvede at få deres rettigheder og deres land tilbage benyttede Israel lejligheden til at erobre mere land fra palæstinenserne. Jeg tror godt I kender de illustrative kort over, hvilke områder der var israelske og hvilke der var palæstinensiske og hvordan næsten hele landet efterhånden er på israelske hænder.

I skriver, at ”Når zionismen for eksempel bliver fremstillet som et hvidt og kolonialt projekt, er det for os både dybt historieløst og antisemitisk”.

Det fyger med beskyldninger om historieløshed i denne konflikt, så lad os undgå den historieløshed. Man kan fx orientere sig i Wikipedia, hvor der står: ”Zionisme er en form for jødisk nationalisme, som tager udgangspunkt i, at det jødiske folk udgør en etnisk/national gruppe med ret til at leve i hele eller dele af det historiske landområde Palæstina”. Det er et projekt designet af den hvide østrigske journalist Theodor Herzl i 1897.

På FN’s generalforsamlings vedtog man i 1975 resolution 3379 med stemmerne 72 for og 35 imod (32 undlod at stemme). Denne resolution konkluderer, at ”zionisme er en form for racisme og racediskriminering”. Imod denne resolution stemte hovedsageligt vestlige lande, herunder Danmark.

Resolutionen blev omgjort i 1991 efter pres og modkampagner fra Israel og dets venner.

Deudover har FN og jødiske NGO’er ud fra rapporter om tilstanden i Israel og de besatte palæstinensiske områder fastslået, at Israel er et apartheid-regime.

FN-organet ESCWA’s generalsekretær, Rima Khalaf, udtaler i 2017, at Israel er en racistisk stat, der har etableret et apartheidsystem, der forfølger det palæstinensiske folk.

B’Tselem, en førende israelsk menneskerettigheds-NGO er nået frem til samme konklusion: Israel driver et apartheidregime i hele det historiske Palæstina, de besatte palæstinensiske områder såvel som i Israel selv.

I skriver videre, ”For de fleste af os betyder zionisme blot jødernes ret til selvbestemmelse i eget land på lige fod med alle andre folks ret til det samme”. En smuk tanke. Men det er ikke jødernes land! Det er palæstinensernes land.

Det er altså ikke antisemitisme at være imod zionisme! Vi er anti-zionister, fordi zionismen er en racistisk ideologi, som driver et apartheidregime i Israel. Dette regime mener, at alle med jødisk baggrund har ret til at slå sig ned på nogle andre menneskers land, fordi man har belæg i et religiøst skrift.

Kolonialisme handler også om, at man tager nogle menneskers land med den begrundelse, at de ikke selv kan finde ud af at styre det. Den virkelige hensigt er at udnytte landets råstoffer og produkter. Det ser vi lige nu, når Israel sælger palæstinensisk naturgas til Italien og Storbritannien. Igennem tiden har vi set det med vandet, som Israel tapper oppe i Golanhøjderne, så man i Jordan har knaphed på vand. Jeg får også lyst til at tale om dadel, appelsin og oliventyveri og hele den palæstinensiske madkultur, som man har stjålet. Falafel og hummus er altså en del af den arabiske madkultur, uanset hvad en Yotam Ottolenghi påstår.

Jeg er sikker på, at I underskrivere af debatoplægget om frygt ikke opfatter jer selv som islamofober. Og vi opfatter ikke os selv som antisemitter. Mange af os er anti-zionister, fordi vi ser resultaterne af zionismen, som jeg har beskrevet oven for.

I skriver også, at det ikke kan være hvid kolonialisme, fordi mange af jer er brune lige som palæstinenserne.

At Danmark havde magten over Island, var også kolonialisme, skal jeg hilse og sige. Islændingene ligner fuldstændigt danskerne. At briterne styrede Irland (og stadig sidder kraftigt på Nordirland) er også kolonialisme, selvom der er meget få, som kan se forskel på en englænder og en irer.

Når islændingene mente, at Island skulle være frit, eller irerne, at Irland skulle være det, ville de så være terrorsympatisører, hvis de råbte ”From (irsk eller islandsk stednavn) to (irsk eller islandsk stednavn) our country will be free”?

I er nødt til at færdes under politibeskyttelse. Alle jødiske institutioner er under politibeskyttelse. De danske jøder bliver bakket op af vores regering og af fremtrædende debattører. På den måde er I privilegerede.

De danske muslimer bliver ikke beskyttet fra det officielle Danmarks side. Uden for skoler må de kigge på koranafbrændinger, og de bliver ustandseligt afkrævet afstandtagen fra Hamas.

Mange muslimer betragter ikke Hamas som en dødskult, men som de eneste der tager palæstinensernes kamp for frihed alvorligt. Hvorfor er det, at den palæstinensiske modstand mod besættelse skal stemples som terrorisme?

Vi er mange som tager kraftigt afstand fra Hamas’ angreb d.7.oktober. Det er utilstedeligt med civile ofre. Men må jeg tillade mig at relativisere en smule her? 1200 israelere blev dræbt – heraf en stor del soldater og reservister. 25.000 palæstinensere er blevet dræbt. Der sidder et par hundrede fanger i Gaza. Hvor mange palæstinensere sidder på samme måde fængslet i årevis i Israel uden at være dømt for noget?

Jeg vil gerne henvise til de kendte historier om mus og elefanter. En mus bider en elefant i foden, fordi elefanten tramper på musens unger. Elefanten svarer igen ved at trampe samtlige mus i miles omkreds ihjel.

Underskriverne af debatindlægget føler sig som ofre i debatten her i Danmark. Men spiller man kort, har I godt nok den bedste hånd. I har støtte og beskyttelse fra det officielle Danmark. Hvad har palæstinenserne og muslimerne?  Islamofobien er stigende.

I skriver også: ” Vi regner ikke med, at dette opråb bliver slutningen på samtalen, tværtimod håber vi, at det bliver starten”

Starten på samtalen kan blive dette debatindlæg og et opråb om, at der er brug for en jødisk bevægelse i DK som den amerikanske NGO ” Jewish Voice for Peace”, der tør at modsætte sig Israels og zionisternes strategi.
Israels strategi er nemlig at tage verdens jøder som gidsler i deres koloniale racistiske projekt i Palæstina.

De jøder, der her i Danmark går til demonstrationer mod Israels terror i Palæstina, giver os forhåbninger om, at flere jøder vil frigøre sig fra det påtvungne bånd til Israel og vise, at de er danskere, ligesom alle andre danske statsborgere fra religiøse minoriteter i Danmark.

Det er på tide, at danske jøder frigør sig fra at være tvangsindlagt som part i det zionistiske racistiske projekt i Palæstina.