Åbent brev til Mette Frederiksen

FOTO: https://www.palsolidarity.xyz/mette-f/

Åbent brev til Mette Frederiksen

af Charlotte Keck

Kære Mette Frederiksen

I fredags d. 8. marts havde du glædet dig til at holde tale i anledning af kvindernes internationale kampdag i Store Vega i København. Og mange havde glædet sig til at høre din tale.

Desværre var der en gruppe mennesker, som ødelagde det for jer, fordi de også ville tale. De ville have ordet på dit møde, fordi de ikke får lov til at få ordet nogen steder. Fordi de ikke føler, at det officielle Danmark lytter til dem.

De vil så gerne have dig i tale. De vil så gerne forklare dig, hvor forfærdeligt kvinder, børn ja alle borgere i Gaza har det. De sulter, og de bliver bombet ihjel.

Situationen i Gaza kender du. Og vi er mange der ikke forstår, hvorfor du og det officielle Danmark ikke reagerer på situationen og sørger for, at Danmark ikke bliver medskyldig i folkedrab, men derimod kan være med til at stoppe folkedrabet.

Jeg tror på, at du er et hæderligt og anstændigt menneske, der desværre lidt for ukritisk sluger de informationer, der sendes ud af Israel og USA og deres tilhængere i Danmark.

Jeg er sikker på, du sagtens kan læse de historiske fakta op selv – fra Balfour-deklarationen i 1917 og frem til nu. Du skal bare finde en neutral version. Eller spørge Mogens Lykketoft.

Det, vi har hørt dig sige indtil nu, er at Israel har ret til at forsvare sig selv. Selv hvis hele konflikten var startet med Hamas’ angreb d. 7. oktober, og der ingen forhistorie var, kan du da godt se, at denne ret nu har haft sin udløbsdato. 1200 menneskers død og 130 israeleres uvisse skæbne kan ikke retfærdiggøre 30.000 døde og 70.000 sårede palæstinensere. 2.300.000 hjemløse i Gaza. Og en sultkatastrofe.

Jeg forstår, at du har fået det indtryk, at nogle af os nogle gange er aggressive og voldelige i vores måde at udtrykke os på. At du tror, at vi alle sammen støtter Hamas. Det må være grunden til, at du har haft overvejelser om at forbyde demonstrationer til fordel for Palæstina.

Når et menneske ikke bliver hørt, kan det reagere på forskellige måder. Fx ved at råbe i håb om så at blive hørt. Det gør nogle af os, der er imod folkedrabet i Gaza. Vi har ytringsfrihed, og vi vil hjertens gerne høres uden at være nødt til at råbe. Men der er ingen aviser, der vil publicere vores læserbreve, kommentarer og kronikker. Så hvor skal vi gøre af vores ytringsfrihed?

Du havde sikkert et stramt program i fredags, men hvor ville det dog have været befriende, hvis du havde givet dig tid til at lytte til dem, der råbte, og inviteret en af dem ned til din mikrofon til en dialog.

Vi var glade, da du spurgte, hvilke emner vi ønskede, du skulle tage med i din nytårstale, og at du lyttede til os.

Nu vil jeg opfordre dig til at gå videre i den retning. Tal med folk, som ønsker våbenhvile nu. Træk Danmark ud af krigen i Det røde Hav. Giv dit bidrag til, at palæstinenserne får opfyldt basale menneskerettigheder, og at Danmark ikke ender med at blive dømt medskyldig i folkedrab.

Sikke nogle dejlige taler, vi så kan få d.1.maj.

Kammeratlige hilsner Charlotte Keck