11. september og 17. september Religiøs terrorisme?

11. september og 17. september

Religiøs terrorisme?

Der er en himmelråbende forskel i de internationale reaktioner på bombningen af World Trade Center den 11. september 2001 i New York og i reaktionerne efter den jødiske stat Israels angreb mod tusinder af libanesiske borgere d. 17. september 2024, hvor man havde anbragt sprængstoffer i personsøgere.

Internationale reaktioner anvendte betegnelsen ”islamisk terrorisme” for begivenhederne den 11. september, men afholdt sig fra at bruge termen ”jødisk terrorisme” til at beskrive de israelske angreb i Libanon.

Da vi så en enorm brand bryde ud ved World Trade Center i New York den 11. september 2000, var vi uvidende om, at den røg, vi så i disse øjeblikke på skærmen, ville indhylle verden i rædsel, krige og lugten af død.

I hele verden fulgte man dette terrorangreb og forsøgte at forstå, hvad der skete, og hvorfor det skete. Samtidig opstod en undren over reaktionerne på begivenheden, der ofte syntes helt adskilt fra selve begivenheden. Det er nemlig svært at se den logiske sammenhæng mellem de sammenstyrtede tårne i New York og alle de lande, der efterfølgende blev destabiliseret og bombet i USA’s og heriblandt Danmarks krig mod terror.

Den dag i dag, fireogtyve år senere, er det kun få, der kender detaljerne om, hvad der skete, eller identiteten af de virkelige planlæggere, fordi resultaterne af efterforskningen er blevet placeret i lukkede, sorte bokse, og der er truffet beslutning om ikke at åbne dem helt før 60 år senere, det vil sige efter at den generation, der oplevede terrorhandlingerne, er død.

Vi er overladt til konspirationsteorier, der har floreret de sidste 24 år fx: hvem stod egentlig bag 11.september?

Men et resultat, som er kommet frem, er, at USA’s reaktioner på 11. september fokuserede på at nå andre mål end terrorbekæmpelse, og atde ikke har været i stand til at forhindre nye terrorangreb.

En af de mest interessante reaktioner på terrorhandlingen ses i samtaler mellem den højtstående amerikanske general Wesley Clark, som var demokratisk præsidentkandidat i 2004, og den daværende amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld samt et unavngivet medlem af Joint Staff i Pentagon, der fortæller, at USA ville angribe 7 lande i løbet af 5 år.

De ville starte med Irak efterfulgt af Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan og Iran.

Clark spurgte ind til Irak. Var der en bekræftet forbindelse mellem Iraks præsident Saddam Hussein og 9/11? Og så kom svaret: Nej, ingen iraker var involveret i denne hændelse. Men citerer Clark: ”Dette er den beslutning, der er truffet, og at vi vil invadere Irak”.

Danmark har deltaget aktivt i denne krig, hvilket vi kan se i krigsserien ” Velkommen til frontlinjen”, som vises på dansk tv.

I timerne og dagene efter bombningen af tårnene, begyndte en fokusering på islams, muslimers og araberes involvering i terrorhandlingerne d.11.9., og en global bølge af islamofobi rejstes mod dem, der taler arabisk eller bærer islamisk beklædning, og de vestlige medier udspredte termen “islamisk terrorisme”, som blev plantet i menneskers sind.  Verden blev opdelt i en civiliseret vestlig del og en islamisk (arabisk) uciviliseret og terroristisk del.

Denne uciviliserede arabiske del blev udsat for krig, ødelæggelse, besættelse og udryddelse på alle områder. Et fænomen der fortsætter med at sprede sig aktivt den dag i dag, og termen “islamofobi” er blevet normen og udbredt i den vestlige verden.

Afghanistan blev besat og Irak ødelagt, Yemen og Libyen blev ødelagt, Sudan blev delt, og en beskidt terrorkrig blev indledt mod Syrien med det formål at ødelægge landet.

På den anden side styrkede Vesten zionismen og gav dækning, penge og våben til Israels terror under det falske slogan om “retten til selvforsvar”.

Under dette dække intensiverede Israel for et år siden en udryddelseskrig mod Palæstina – hele Palæstina, hvor de begår afskyelige former for kriminalitet, der er uden fortilfælde for menneskeheden i nyere tid.

Vestlige ledere erklærede, at de står sammen med kolonimagten Israel, og har aflagt dusinvis af besøg hos dem. De begyndte at bringe deres krigsskibe til Middelhavet og Det røde Hav for at give Israel ethvert muligt dække til at fortsætte mord og udryddelse, og til at skræmme andre fra at række en hjælpende hånd ud til de undertrykte.

Alle Vestens paroler om at beskytte menneskerettigheder, værdighed og liv er forsvundet i flammerne af denne aggression.

Vesten beskyldte og forfulgte alle muslimer for at være kernestøtter af terrorbevægelser som Al-Qaeda og Islamisk stat, men disse terrorbevægelser har været fuldstændigt fraværende i Palæstinas befrielseskamp. Ingen af dem har hævet deres stemme for at støtte Palæstina, og de har ingen tegn vist på den islamiske terror-solidaritet, som Vesten af en eller anden strategisk årsag beskylder dem for.

17. september 2024 blev vi vidne til zionistisk terrorisme rettet mod civile og uskyldige mennesker i Libanon. Man dræbte mennesker i deres hjem, på arbejdspladser og gader uden sigtelse eller retssag, og blev gennem en brutal og ondsindet udnyttelse af teknologier i samarbejde med virksomheder, der solgte deres samvittighed, professionelle ære og videnskabelige ærlighed, partnere i terror mod libaneserne.

Selv om den katastrofe, som zionisterne udførte den 17. og 18. september mod ca. 4000 libaneserne, ikke skelnede mellem muslim og kristen eller kvinde, mand og børn, hvilket også gør sig gældende for deres massakrer i Palæstina, var den globale vestlige reaktion ”at udtrykke bekymring”.

Vesten har forholdt sig fuldstændig tavs og afholdt sig fra at fordømme disse afskyelige mord. Man beskrev aldrig denne orkestrerede aktion som terrorisme, fordi betegnelsen terrorisme er blevet forbeholdt islam og muslimer. Man afholdt sig fra at bruge denne betegnelse til at beskrive de mest afskyelige og farlige former for terrorisme, som zionismen praktiserer gennem den israelske hær, hvis praksis er legitimeret igen og igen af vestlige ledere som “retten til selvforsvar”, det vil sige retten til at dræbe, slå, fortrænge og fordrive, hvor den vil.

Dansk mediedækning talte om avanceret teknologisk viden hos Israels efterretningstjeneste Mossad, men afholdt sig for at beskrive det som terror mod civile.

Brug af religion i krigen

I okt. 2023 brugte Netanyahu Det gamle Testamente og påberåbte sig “Amalek”-fortællingen i en tale om Israels krig i Gaza.

“Kong Saul er instrueret af Gud om fuldstændigt at udslette alle amalekitterne, herunder børn, babyer, dyr, mænd, kvinder, alle”. “Du skal huske, hvad Amalek har gjort mod dig, siger vores hellige bibel, og vi husker, og vi kæmper. Vores modige tropper og kombattanter, som nu er i Gaza eller omkring Gaza og i alle andre regioner i Israel, sagde Netanyahu.

Netanyahu siger her til jøderne, at ”Gud har befalet os til at dræbe vores fjender, inkl. deres børn, babyer, dyr, mænd, kvinder, alle”.

Samtidig hersker der en fælles stiltiende klausul i de vestlige medier om ikke at komme med nogen form for henvisning til at denne terrorisme, der udføres af den jødiske stat med belæg i Biblen, kan siges at være ”jødisk terrorisme” og burde sidestilles med den udbredte term ”islamisk terrorisme”.

Dette er ikke en opfordring til at kaste sig ud i yderligere religiøse betegnelser og beskyldninger! Det er tværtimod en opfordring til at frikende alle religioner og deres tilhængere for terrorforbrydelser. Fordi nogle kristne, muslimer eller jøder begår terrorhandlinger, gør det ikke religionerne til terroristiske dødskulte! Det er definitioner som påklistres ud fra koloniale og politiske interesser.

Det er i Israels interesse, at vi i det kristne Vesten skal se deres krig mod palæstinenserne som en religionskrig. Det er det efter min bedste overbevisning ikke. Krigen er en koloniseringskrig, hvor zionisterne ønsker mere af det land, som de med belæg i Biblen påstår er oprindeligt jødisk område.

Mange jøder fordømmer de zionistiske forbrydelser i Gaza, på Vestbredden og i Libanon. Blandt mange andre:
Noam Chomsky, Sarah Friedland, Evie Shlaim; og i Danmark en del af vores jødiske medborgere og snesevis af jødiske intellektuelle og studerende, der står op for dem, der er undertrykt af besættelse og bosættelser.

Sarah Friedland, en amerikansk jøde, tog afstand fra det israelske folkemord, da hun modtog sin pris for filmen “Familiar Touch” for bedste instruktør, bedste debutfilm og bedste kvindelige hovedrolle ved Den 81. internationale filmfestival i Venedig i september 2024″.

”Som jødisk-amerikansk kunstner, der arbejder i et tidsbaseret medie, må jeg bemærke, at jeg modtager denne pris på den 336. dag af Israels folkemord i Gaza og 76. år med besættelse”, sagde Sarah Friedland i sin tale ved overrækkelsen af prisen.

Denne modige kvinde taler for at bevise over for verden, at terrorisme ikke har nogen religion. I alle religioner, i humanitære og menneskeskabte love og i de mest grundlæggende regler for fredeligt menneskeliv fordømmes terrorisme.

Det første skridt for at hele sårene efter den 17. september bør være, at vestlige og internationale politikere og meningsdannere sørger for at sætte en stopper for den store løgn, der er resultatet af begivenhederne den 11. september 2001, nemlig at en bestemt religion og dens tilhængere stemples som terrorister, og sørger for, at der hersker global konsensus om definitionen af terrorisme og hvordan alle dem, der praktiserer terrorisme, uanset om det er enkeltpersoner eller stater, bør fordømmes og straffes.

I dag mere end nogensinde før er der brug for at afvise racisme og sekterisme og forene bestræbelserne fra tilhængere af alle religioner og folk, der ønsker på fred på jorden.

Begivenhederne den 11. september 2001 i World Trade Center i New York og den 17. september 2024 i Libanon bør betragtes ud fra samme perspektiv om international terrorisme. Begge begivenheder bør fordømmes og kaldes for terrorisme. Der er brug for at kalde en spade for en spade og understrege, at der i alle tilfælde er tale om terrorisme. Man skal altså ikke betegne 11. september som islamisk terrorisme eller 17. september som jødisk terrorisme.

Vi må fortsætte kampen for en ny verden og tidsalder uden terror, krig og hykleri. En verden der beskytter og styrker menneskeheden globalt.